Udlejning af 6 lejligheder
Ejendommen ligger lige ud til den nye Langelands Plads centralt på Frederiksberg (Langelands Plads 3) og indeholder fem 4 vær. lejligheder og en 3 vær. lejlighed (106-118 m2) i meget høj kvalitet.
Der er få minutters gang til metro, Frederiksberg Centeret, svømmehal, fitness center, biograf, børnehave, skoler, CBS m.v.
Ejendommen er opført i 2015. Der er elevator med direkte adgang til de enkelte lejligheder. Lejlighederne har alle Dinesen plankegulve, Svane Køkken, badeværelse samt store altaner på ca. 11 m2, som alle vender mod syd og ud mod stor fælles gårdhave med masser af lys. Der er pulterrum til hver enkelt lejlighed i kælderen og fælles cykelparkering såvel i ejendommens kælder som i gårdhaven.
På pladsen er der hyggekroge, soppebassin, lille lukket multibane m.v. Fra Langelands Plads er der direkte adgang via trappe og elevator til en tre etagers stor underjordisk parkeringskælder med plads til ca. 200 biler. En beboerlicens til parkering koster ca. DKK 250 årligt.
MS2 Ejendomme forestår ikke selv udlejningen af boligejendomme, men vi henviser gerne til ventelister hos vore samarbejdspartnere. Eneste undtagelse er vores lejligheder på Frederiksberg, som vi selv forestår udlejningen af. For interesse i en udlejningsbolig, kontakt os venligst.